Undervisningsmateriale

Instruktørhåndbogen er Dansk Skak Unions officielle undervisningsmateriale til brug i undervisning af elever i skak på begynderniveau. Det er udarbejdet af Mads Jacobsen og Jakob Rathlev.

Download Instruktørhåndbogen her. Det er en zip-fil, så for at åbne den skal man have et program der kan det, f.eks. 7-zip.

Instruktørhåndbogen er skrevet med udgangspunkt i den uerfarne instruktør, men den erfarne instruktør kan også lære noget! Målet og intentionen med materialet er, at eleverne opnår en basisviden og en indføring i grundlæggende skakbegreber således, at de kan klare sig gennem et skakparti på fornuftig vis.

I håndvogen ligger der 30 lektioner, der starter med helt grundlæggende at fortælle som skakspillets regler, men udvikler sig, og de sidste lektioner omhandler komplicerede emner. Hver lektion er designet til at tage omkring 45 minutter. For at få det meste ud af lektionerne kræver det, at læren kan læse skaknotation, som man kan lære om her: https://www.chess.com/da/article/view/skaknotation-skakkens-sprog
På fagsprog hedder det algebraisk notation, hvis man vil søge mere information.