København Open 2018 i ord og billeder

kobopenBasisgruppenKøbenhavn Open i skoleskak, som er årets store flagskib for Københavns Skoleskak og Frederiksberg-foreningen Skak for sjov, blev spillet lørdag den 5. maj og havde deltagerrekord med 270 børn i turneringen. Traditionen tro foregik det i flotte rammer på Frederiksberg Rådhus, og arrangørerne skønner, at ca. 1.000 skakglade børn, forældre og bedsteforældre var forbi rådhuset. Arrangementet blev støttet økonomisk af Frederiksberg Fonden – tak!

Mestergruppen blev vundet af Mikkel Mejlvang fra Bornholm. I topopgøret i sidste runde slog han Casper Liu (sort) fra Tranegårdskolen efter et dristigt gambitspil i åbningen.

Se billeder fra turneringen – fotograf Cara O’Driscoll – og se resultater fra de enkelte grupper.

Partierne fra topbrætterne i mestergruppen kan ses på http://liveskak.dk/2018/kbhopen/