Indbydelse til Individuelle københavnsmesterskab i skoleskak 2019

Duffy

Københavns Skoleskak indbyder til Individuelle Københavnsmesterskab i skoleskak 2019 med kvalifikation til DM i Skoleskak!

Årets Individuelle Københavnsmesterskab i skoleskak spilles lørdag den 26. oktober kl. 10-16 på N. Zahles Gymnasieskole, Nørre Voldgade 7. Indskrivning fra kl. 9.15.

De 4 højest placerede, foruden forhåndskvalificerede, kvalificerer sig til DM i skoleskak 23.-25. november.

Grupperne er:
A:    Spillere, som i år fylder 17-20 år og går på en ungdomsuddannelse.
B:    Spillere, som går i 9. eller 10. klasse.
C:    Spillere, som går i 7. eller 8. klasse.
D:    Spillere, som går i 5. eller 6. klasse.
E:     Spillere, som går i 3. eller 4. klasse.
F:     Spillere, som går i 0., 1. eller 2. klasse, eller er førskolebørn.
Å:    Åben gruppe for nybegyndere, der ønsker en hyggelig skakdag uden KM-konkurrence.

Regler
Rørt brik skal flyttes, og sluppet brik skal blive stående.

Betænkningstid, runder og grupper tilpasses deltagerantal, hvor afvikling tættest muligt på DM-betænkningstider tilstræbes. Senest torsdag d. 25. oktober er programmet her på hjemmesiden, og udsendes til alle der tilmelder sig hjemmesidens nyhedsservice.

Kun spillere og turneringsledere har adgang til A-F spillelokalerne. Der er Skakcafé med plads til forældre, frokostspisning, analyse og adspredelse.

Præmier
Præmie eller diplomer/medaljer til alle deltagere.

Café
Der vil være en spillerbuffet med vand, frugt og grønt, samt salg af kaffe etc. Medbring selv madpakke.

Tilmelding
Tilmelding senest tirsdag d. 22. oktober kl. 15.
Tilmeld dig her

KM-deltagergebyr 50 kr. der betales på dagen. Din skole/klub skal være medlem af Dansk Skoleskak (Se www.skoleskak.dk/kort).

Tvivl om medlemskab? Kontakt os på kobenhavn@skoleskak.dk

Å-gruppen koster 20 kr. og er åben for alle.

På gensyn!